Mere om AuraTransformation

Hvordan jeg fandt Auratransformation

                         

Da jeg i 2001 var til en uges workshop i Frankrig med Lightworker/Steve og Barbara Rother gik det op for mig, at der var kommet mange nye selvudviklings- og healingsmetoder.

Jeg kom hjem og gik igang med at undersøge, hvad der var, som kunne interessere mig. Og jeg fandt Auraændring, som det hed den gang.

Det tog mig ikke et minut at beslutte, at det skulle jeg have foretaget. Og ikke længe efter blev jeg selv uddannet til at udføre dette specielle energiarbejde.

At det var kommet til verden via en dansk kvinde, Anni Sennov, var et ekstra plus. Jeg behøvede ikke at rejse den halve verden rundt, for at komme igang.

I de efterfølgende år har jeg mødt mange mennesker, som gerne ville give sig selv et puf i deres udvikling, og de har været meget glade for det. Det kan i parantes bemærket også virke foryngende. Det har jeg set flere gange, når en person i 50-60 års alderen fik en Auratransformation.

Der var og er også unge mennesker, som blev nysgerrige og ville vide mere om den der indigo aura, som vi taler om i "auratrans" kredse.


 

Her er lidt: Allerede i 90'erne fortalte Kryon om "de nye børn", som blev født og som syntes at have det vanskelig med livet på mange måder.

Lee Carrol (som kanaliserer Kryon) og hans kone fik en clairvoyant til at kigge på børnene, og hun opdagede, at de havde en anderledes aura end den, vi kendte til. Den var indigofarvet - en meget mørkeblå med nistre af gul, rød, grøn osv.

Disse børn var/er sæligt sensitive og kommer til jorden med en stærk kærlighedsenergi. Derfor føler de sig malplaceret. Her er ikke megen kærlighed, forståelse eller akcept i forhold til det, de kender "hjemmefra". Så de blev ofte nogle små rebeller, der stillede spørgsmål ved vore regler og normer og reagerede kraftigt imod den behandling, de fik her. Og så blev de medicineret med Retalin!

Det gør mange børn og unge stadig og i større og større omfang. De bliver opfattet af "samfundet" som vanskelige og anderledes og de skal med al magt tilpasses, selvom det er os, der gerne skal tilpasse os dem.

I den sammenhæng er det værd at nævne, at mange forældre og bedsteforældre kan have stor glæde af en Auratransformation. De vil på den måde udvikle større forståelse og akcept af de yngre i familien.

Men de yngre voksne, som kom til mig og som var født med den nye aura, havde brug for en Aurajustering. Hvilket vil sige, at de får en rensning af deres indigofarvede aura, for at de kan slippe noget af det negative, de har samlet op i løbet af deres - endnu - korte liv. 

Som noget af det bedste ved at have kontakt med de yngre voksne er, at de kan blive bekræftet i, at de er ok, som de er. De har ofte følt sig anderledes. Og det kan man sige, at de også var/er, men nu kan de gå ud i verden med en bevidsthed om, hvem de er. Det giver et bedre selvværd i mange tilfælde.

Men vi kommer jo videre og det næste, der sker, er at Krystalenergien begynder at komme ind, både som krystalaura hos de nyfødte og hos de auraændrede, som begynder at udvikle endnu finere auraenergier - bliver til det, der nu kaldes Krystalmennesker.

Der er tale om både aura- og fysisk forandring. Og det kan være en ganske hård process for os voksne. Børnene har ikke prøvet andet, så for dem er livet her bare en endnu større udfordring end for indigobørnene. Samtidig kan man sige, at indigobørnene kom først for at bane vejen for de helt pragtfulde "krystalbørn".

Jeg vil ved lejlighed skrive mere om Krystalmennesket.