Her vil jeg af og til skrive om det, der optager mig - I will write here, when I have something to share

 

Den 3/4 maj var det et år siden jeg sammen med 11 andre afsluttede det formelle forløb i Lev af Lys processen. Og hvilket år!

 

Det har været rigtig svært for mig. Ikke nær så svært for mange andre, som jeg har talt med eller hørt om. Men jeg er trods alt ikke helt alene om at have udfordringer.

Der sker hele tiden og konstant en meget dyb udrensning, både fysisk og psykisk/emotionelt. For mig betyder det, at ALLE gamle problematikker kommer op. Og jeg som troede, at jeg havde været hele turen igennem. Men nej, kroppen har stadig gemt på rester af det hele.

 

Især har jeg maveproblemer af forskellig art. Det har jeg haft det meste af mit liv, og nu får jeg det hele kastet i hovedet igen. Det skal helt ud - alt sammen. Lyset vil ikke tillade nogen rester.

 

Så jeg som var helt overbevist om, at når et år var gået, så ville jeg være "fri". Det viser sig ikke at holde stik. Men jeg må holde ud. Der er nemlig ingen vej tilbage.

 

Indtil nu er det ikke lykkedes mig at tage på i vægt og jeg ligner en anorexiker. Ikke så rart.

 

Har dog lige været i Århus for at blive checket igennem hos teamet bag Lev af Lys. Og det er jeg glad for at jeg gjorde. Jeg har behov for den hjælp og forståelse, de har givet mig.

 

Jeg behøver ikke fysisk mad. Det mærker jeg helt klart. Min krop vil ikke have det, så når jeg alligevel spiser lidt - meget lidt - begynder min næse at løbe og løbe og løbe. Det er udrensning. Kroppen vil af med det, jeg kan finde på at putte i den.

 

Men så er der lige den mentale/emotionelle del af mig. Og den vil altså gerne have noget godt at hygge med. Der hænger jeg fortsat. Det er som om jeg synes det er lidt synd for mig - jeg må nok være ærlig og  kalde det trøstespisning. Puha da. Så ingen vej uden om: jeg må arbejde intenst med de tankeformer, som iflg. Kay Hougaard er årsagen til at min mave/mit stofskifte ikke vil fungere, som det gerne skulle og at jeg synes, at jeg MÅ have noget godt i munden.

 

Det er dog meget lidt, jeg har lyst til. Så at gå i supermarkedet er egentlig ikke slemt. Jeg kigger på meget, som jeg tror, jeg kunne tænke mig, men ender næsten altid med at gå forbi.

 

Jeg har nemlig opdaget, at det, jeg tror jeg gerne vil have, slet ikke smager mig mere. Og det ville jo betyde en masse madspild, hvis jeg alligevel køber det. Til sidst vil der måske slet ikke være noget tilbage, som jeg har lyst til at spise.

 

Mit Rugsprø med Thieses økologiske smør med sydesalt er stadig det foretrukne - dog pænt fulgt op af Philidelphia's laktosefri smøreost suppleret med et par agurkeskiver - og lidt andre småting. Og nu er vandmelonerne kommet igen. Så ligesom sidste sommer bliver det nok en del af trøstespisningen igen.

 

Hvornår jeg helt kan holde op med at spise og også begynde at tage på i vægt må tiden vise. Det er dog helt sikkert den vej, jeg skal. Min krop vil ikke have den fysiske mad. Lige nu bruger jeg den ene pakke papir lommetørklæder efter den anden. Og det kan jo ikke fortsætte. Min stakkels næse har snart ikke mere hud.

Cool

 

Det hele afhænger kun af mig og min vilje til at gå den vej. Og det var jo for at blive helt rask, jeg gik med på Lev af Lys. Såe....

Sommetider synes jeg bare det er for meget alt sammen - men dybest inde er jeg fortrøsningsfuld. Jeg skal nok komme tilbage i en meget bedre udgave.

 

 

 


If translated into english, it will appear below the danish text.


1. nov. 2011

For nogen måneder siden blev jeg bekendt med en amerikansk kvinde - Barbara Marx Hubbard.


Hun har i årevis haft en vision om planeten Jorden og menneskenes udvikling, og skabt en bevægelse, som hun kalder Conscious Evolution, og hvor hun arbejder med en ny vinkel, som hun kalder Birth 2012.


Datoen 21.dec.2012 er ifølge den gamle Maya kulturs kalender afslutningen på en periode i Jordens udvikling og dette har hos nogen skabt en skrækscenario om undergang mm., men Barbara Marx Hubbard har valgt at se den 22.dec.2012 som en NY BEGYNDELSE: Birth 2012, hvilket jo må siges at være en positiv indgangsvinkel til sagen.


Hun har lanceret Birth 2012 på sin hjemmeside og har på nuvæerende tidspunkt kontakt med tusindvis af mennesker over hele verden, hvilket man kan overbevise sig om ved at lytte til de telefonmøder hun har holdt - senest den 15. oktober, Onenessday og den 24. oktober.


Telefonmøderne er arrangeret af The Shift Network og der er mange veluddannede mennesker, videnskabsmænd og kvinder, forfattere, spirituelle lærere m.fl. med i disse møder. Går man ind på enten The Shift Network eller Barbara Marx Hubbards hjemmesider, kan man få adgang til at downloade samtalerne.


I stedet for at fokusere på alt det negative ved vores systemer - regeringer, finansielle verden, sundhedssystmer mm. vælger de at komme med bud på, hvad de ønsker og hvordan vi kan opnå de forandringer, der er nødvendige.


Det vi alle ønsker er naturligvis en verden uden krig, en verden, hvor vi sørger for hinanden, hvor pengegrådighed bliver udskiftet med et ønske om at dele rescourcerne, som der iøvrigt gang på gang bliver gjort opmærksom på er rigeligt af. Det, der mangler, er viljen til at dele.


Da jeg en lørdag for nylig tog ind på Rådhuspladsen i København for at se, hvad Occupy Denmark bevøgelsen er for en størrelse, kunne jeg - efter at have lyttet til nogen talere - bl.a. Tor Nørretranders, se, at det i bund og grund er de samme tanker, som Barbara m.fl. har, der er grundlaget for denne bevægelse.


Jeg blev derfor klar over, at når jeg blev rørt til tårer ved at lytte til BMH's samtaler på nettet, så var det er tegn på, at jeg i min sjæl følte, at jeg måtte yde et bidrag til Occupy-bevægelsen. Om det bidrag skal være mere end generel støtte, ved jeg ikke. Tiden vil vise det.


Det har senere vist sig, at BMH og andre af hendes meningsfæller fuldt ud støtter denne folkelige opstand mod de tilstande, der hersker over hele verden.


Her er nogen af tankerne:


- Vi kan ikke leve med, at de store/rige virksomheder og deres lobbyister har lov til at påvirke vores lovgivende forsamlinger


- Vi kan ikke leve med, at de positiske partier modtager store pengesummer og således bliver stærkt afhængige af disse


- Vi kan ikke leve med at stærke kræfter igangsætter krige for at holde våbenindustrien i live og tjene milliarder på det


- Vi kan ikke leve med, at utallige mennesker dør af sult, når der findes rigelig med mad i verden


Vi kan ikke leve med, at vores planet bliver udplyndret på grund af uvilje til at gøre det, der er rigtigt for klima, dyrenes velværd og i sidste instans VORES OG VORES BØRNS VELFÆRD.


Men at råbe og skrige mod de rige og dem der sidder på magten idag, hjælper os ikke. Jo mere vi fokuserer på og taler om det, vi ikke ønsker des mere energi og større succes får de. Vi skal sende vores energi til det, vi ønsker.


Det er en Universel Lov, at det vi giver vores energi til - det være sig det gode eller det mindre gode - er det, der vinder frem.


Vi må sætte os sammen i større eller mindre grupper - på tværs af fag- og interessegrupper - og tale om, hvordan vi ønsker vores verden og vores liv skal se ud. Give udtryk for det og finde frem til de mest hensigtmæssige måder at nå dem på.


Der skal et folkeligt oprør til. Og det har Occupy-bevægelsen sat igang med deres IKKE VOLD demonstrationer.


Det er vigtig at mange flere støtter op.


Det var alt for idag. Vi høres ved.