Her vil jeg af og til skrive om det, der optager mig - I will write here, when I have something to share

Lev af Lys processen

 

Den 3/4 maj var det et år siden jeg sammen med 11 andre afsluttede det formelle forløb i Lev af Lys processen. Og hvilket år!

 

Det har været rigtig svært for mig. Ikke nær så svært for mange andre, som jeg har talt med eller hørt om. Men jeg er trods alt ikke helt alene om at have udfordringer.

Der sker hele tiden og konstant en meget dyb udrensning, både fysisk og psykisk/emotionelt. For mig betyder det, at ALLE gamle problematikker kommer op. Og jeg som troede, at jeg havde været hele turen igennem. Men nej, kroppen har stadig gemt på rester af det hele.

 

Især har jeg maveproblemer af forskellig art. Det har jeg haft det meste af mit liv, og nu får jeg det hele kastet i hovedet igen. Det skal helt ud - alt sammen. Lyset vil ikke tillade nogen rester.

 

Så jeg som var helt overbevist om, at når et år var gået, så ville jeg være "fri". Det viser sig ikke at holde stik. Men jeg må holde ud. Der er nemlig ingen vej tilbage.

 

Indtil nu er det ikke lykkedes mig at tage på i vægt og jeg ligner en anorexiker. Ikke så rart.

 

Har dog lige været i Århus for at blive checket igennem hos teamet bag Lev af Lys. Og det er jeg glad for at jeg gjorde. Jeg har behov for den hjælp og forståelse, de har givet mig.

 

Jeg behøver ikke fysisk mad. Det mærker jeg helt klart. Min krop vil ikke have det, så når jeg alligevel spiser lidt - meget lidt - begynder min næse at løbe og løbe og løbe. Det er udrensning. Kroppen vil af med det, jeg kan finde på at putte i den.

 

Men så er der lige den mentale/emotionelle del af mig. Og den vil altså gerne have noget godt at hygge med. Der hænger jeg fortsat. Det er som om jeg synes det er lidt synd for mig - jeg må nok være ærlig og  kalde det trøstespisning. Puha da. Så ingen vej uden om: jeg må arbejde intenst med de tankeformer, som iflg. Kay Hougaard er årsagen til at min mave/mit stofskifte ikke vil fungere, som det gerne skulle og at jeg synes, at jeg MÅ have noget godt i munden.

 

Det er dog meget lidt, jeg har lyst til. Så at gå i supermarkedet er egentlig ikke slemt. Jeg kigger på meget, som jeg tror, jeg kunne tænke mig, men ender næsten altid med at gå forbi.

 

Jeg har nemlig opdaget, at det, jeg tror jeg gerne vil have, slet ikke smager mig mere. Og det ville jo betyde en masse madspild, hvis jeg alligevel køber det. Til sidst vil der måske slet ikke være noget tilbage, som jeg har lyst til at spise.

 

Mit Rugsprø med Thieses økologiske smør med sydesalt er stadig det foretrukne - dog pænt fulgt op af Philidelphia's laktosefri smøreost suppleret med et par agurkeskiver - og lidt andre småting. Og nu er vandmelonerne kommet igen. Så ligesom sidste sommer bliver det nok en del af trøstespisningen igen.

 

Hvornår jeg helt kan holde op med at spise og også begynde at tage på i vægt må tiden vise. Det er dog helt sikkert den vej, jeg skal. Min krop vil ikke have den fysiske mad. Lige nu bruger jeg den ene pakke papir lommetørklæder efter den anden. Og det kan jo ikke fortsætte. Min stakkels næse har snart ikke mere hud.

Cool

 

Det hele afhænger kun af mig og min vilje til at gå den vej. Og det var jo for at blive helt rask, jeg gik med på Lev af Lys. Såe....

Sommetider synes jeg bare det er for meget alt sammen - men dybest inde er jeg fortrøsningsfuld. Jeg skal nok komme tilbage i en meget bedre udgave.